Om Head Nord

Head Nord er specialiseret fysioterapi til dig, der lider af senfølger efter en hjernerystelse eller piskesmæld, og til dig som lider af hovedpine eller svimmelhed.  

Klinikken ligger i Vores Sundheds- og Trivsels hus, i Valsgård lige udenfor Hobro og har fokus på behandling med god tid og høj faglighed i en tryg og professionel atmosfære, med særlige fysiske rammer der er tilpasset netop denne patientgruppes behov.  

Amerikansk uddannelse – ingen grund til at rejse til USA
Hos Head Nord møder du mig, Birgitte. Jeg er færdiguddannet i 2003 på Fysioterapeutskolen i Aalborg, og har mange års erfaring fra både det neurologiske område, det reumatologiske og mere end 17 års erfaring fra privatpraksis.  Jeg er født i 1979, og er opvokset lige her i den jyske muld ved Mariager Fjord, og  har bosat mig her, med min mand og 2 skønne teenagebørn.  

Jeg har i mange år været en rigtig skuldernørd hos FysioDanmark Aalborg, men tilbage i 2015, til et seminar på en konference, støder jeg på den amerikanske hjernebaserede uddannelse Z-health, som ændrer min tankegang til traditionel fysioterapi og jeg får meget mere opmærksomhed og interesse i hjernen og påbegynder derefter deres omfattende uddannelse.  

Jeg bliver opmærksom på at senfølger efter hjernerystelse er et meget underbelyst emne i hele sundhedssektoren, men at der er en hel masse viden og behandlingsmuligheder at hente her.  

Sidenhen har jeg uddannet mig i stor stil, indenfor hjernerystelse, hovedpine og det vestibulære system. 

Hvad er Z-health?
Jeg arbejder ud fra en hjernebaseret tilgang som danner grundlag for mine undersøgelses- og behandlingsmetoder. Z-health er en funktionel hjernebaseret uddannelse, der forbinder den nyeste neurovidenskab med praktisk anvendelse. Min tilgang til behandling er baseret på værktøjer inden for bevægelsesneurologi, smerteneurofysiologi, visuelle og vestibulære interaktioner med det muskuloskeletale system, adfærdsmodifikation og meget mere. Dette giver mig mulighed for at identificere de underliggende neurale faktorer, der påvirker bevægelsen, og derved opnå hurtigere og mere langvarige resultater for mine klienter.  

Head Nords historie og målsætning 
Head Nord opstarter jeg i april 2024, efter et ønske om at at skabe de bedste rammer for netop de hjerneramte patienter og mig selv. Jeg ønsker nemlig at have ekstra god tid til mine patienter, da de ikke trives i de konventionelle 30 minutters konsultationer, og det gør jeg heller ikke. Jeg vil have god til at høre patientens historie, give tid til hvil, frustrationer og tudeture. God tid til undersøgelse og behandling og det at få lavet nye planer og mål med mine patienter, er vigtigt for mig. Det er min erfaring at det giver langt bedre behandlingsforløb og bedre resultater. 

Velkommen til Head Nord 
Birgitte Bartholomæussen 

Mit CV

Z-health:

  • Essentials of elite performance  
  • R-phase: Rehabilitation and Re-Education 
  • I-Phase: Integration  
  • S-phase: Sports and Skill development  
  • 9S/1: Structure  
  • Post concussion rehabilitation 
  • Certificeret Vestibular rehabilitation physioterapist, IVRT. Jan. 2025. 
  • Cervello – ”Synets indflydelse på hverdagen efter hovedtraume”.
    Okt. og nov. 2024.
     
  • Genoptræning og vejledning af patienter med senfølger efter hjernerystelse.
    Hjernerystelseskursus for fagprofessionelle v/ Camilla Noomi.  November 2022. Genoptræning og vejledning af patienter med senfølger efter hjernerystelse. 
  • National konference om hjernerystelse 2022 + 2024.
    ”Udredning som forudsætning for målrettet indsats”. Arrangeret af Dansk Center for Hjernerystelse, i samarbejde med Tale-, Høre- og Synsinstitutioner  
     
  • En lang række af online kurser og temadage om hjernerystelse og vestibulær udredning og træning.  
  • Hovedpinekursus v/ Lasse Kildevæld

Dynamisk stabilitet: 

  • Intro
  • Skulder 
  • Nakke 
  • Lænd 
  • McKenzie Cert MDT (Certificeret i McKenzie Konceptet) 
  • Muskuloskeletal fysioterapi 1A+1B
  • Mulligan: Intro-kursus 
  • Fysio-Pilates instruktør  
  • Basis eksamen i diagnostisk ultralydsscanning af muskel og skelet.  
  • Træningskursus 
  • Supersole  
  • Akupunktur I + opfølgende kurser. Inkl. thorax sikkerhedskursus.   
  • Den Motiverende Samtale + Fortsætter kursus i Den Motiverende Samtale 
  • Klinisk vejleder, diplomuddannelse, Act2learn. 
  • Certificeret BalanceWear terapeut 
  • Skulderkursus v/ Lisbeth Rejsenhus  
  • MD&T seminars, Musculoskeletal Diagnosis and Treatment The Upper Limb – with a focus on the shoulder, v/ Paula van Wijmen  
  • Correction academy:  Manipulation af thorakal columna og lavcervikale manipulationer. 
  • Jeremy Lewis: The Shoulder 
  • Ann Cools:  Shoulder Rehabilitation Level 1, Shoulder Rehabilitation Level 2 
  • ESWT (Fokuseret chokbølgebehandling)  
  • RPWT (Radierende chokbølgebehandling)  
  • High Power Laser
  • Motion på Recept af Morten Zacho og Jakob Nis Nielsen (Oktober 2005).  
  • Den Motiverende Samtale af Torsten Sonne (Marts 2006). 
  • Fortsætter kursus i Den Motiverende Samtale af Torsten Sonne (Maj 2006).  
  • Kollegavejledning (supervision) m. Anne Grethe Christoffersen (Januar 2001).  
  • Opdateret i Førstehjælp, oktober 2023.  

Klinisk vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser, UCN act2learn, november 2022. Har fungeret som fast vejleder siden 2018 og før det sporadisk siden 2012.   

Fysioterapeutuddannelsen på Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Sundheds CVU Aalborg, november 2003.  

Studentereksamen, sproglig fra Hobro Gymnasium, 1999.  

Premont High School, Texas USA, 1997  

Arden Skole, 9. Klasses folkeskole eksamen, 1995.  

Valsgård Skole, 0-. 7. klasse, 1993  

Head Nord. Hovedpine- og hjernerystelsesklinik. Ejer. April 2024 -nu 
Jeg stifter Head Nord i det der bliver til Vores Sundheds- og Trivselshus, i et behandlerfællesskab.  

Arkadens Fysioterapi/FysioDanmark Aalborg (Tidligere Algade fysioterapi) Feb. 2008 – nu  
Jeg har her i mange år været en del af klinikkens skulderteam og varetaget skulder træning, ultralydsscanninger og holdtræning af denne patientgruppe. De senere år har jeg været i nakke-ryg-teamet, og en underafdeling heraf med speciale i hovedpine og hjernerystelse. Derudover har jeg som taget den amerikanske Z-health uddannelse, med fokus på hjernen og den funktionelle neurologi.  Jeg har her brugt uddannelsens egenskaber på især hjernerystelsespatienter og har igangsat holdtræningstilbud til denne gruppe patienter, som ellers kun findes meget få steder i landet.   

Benefit Hobro, Klinik, Hobro, (Okt. 2007- Jan. 2008)  
Gængs klinikarbejde med alle typer af patienter. Jeg var desuden klinikkens primære fysioterapeut til bækkenpatienter.    

Algade Fysioterapi, Klinik, Aalborg. (Juli 2007- Oktober 2007) – Vikar  
Klassisk klinikarbejde med alle typer af patienter.  Blev her introduceret til ultralydsscanning første gang.   

Fysioterapeut på Højvangen Fysioterapi og Motion, Klinik, Hjørring – (i dag FysioDanmark Hjørring) (orlovsstilling) (Okt. 2005 – Sept. 2007).  
Mit daglige arbejde på klinikken er alsidigt og med alle slags patienter. Jeg arbejder her udfra at diagnosticere særligt rygpatienterne via McKenzie konceptet og Kinetic Control, men syntes selv at jeg har en bred indgangsvinkel til mine patienter og føler mig ikke låst af noget koncept. Jeg har desuden behandling af børn, apoplexi-ramte, udebehandlinger og holdræning af forskellige slags, såsom ryg-hold, ski-hold, efterfødsels-hold og Motion på Recept . 

Underviser i Ergonomi på VUC-Nord, Hjørring (Marts 2006).  
Her underviste jeg på Service-assistent uddannelsen i faget Ergonomi sideløbende med mit klinikarbejde.  

Fysioterapeut ved Erhvervsfys v. Thomas Helt (I dag kendt som Quick Care) (Marts 2006 – Juni 2006). 
Jeg skulle her forestå træning og programplanlægning af sygedagpenge-modtagere i Løgstør og Farsø kommuner. Denne træning foregik 2 gange om ugen hvoraf jeg varetog den ene, på min faste fridag på klinikken i Hjørring.  
 
Fysioterapeut på Rygcentret, Sygehus Himmerland i Farsø (orlovsstilling) (Nov. 2004 – Okt. 2005). 
Deltagere på rygcentret er kroniske rygpatienter med en eller flere diagnoser og problemstillinger. De behandles derfor af et team bestående af fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver. Her brugte jeg meget at undervise om ryggen, stabilitet, smerter, træning i vand, nervemobilisering mv. Desuden behandlede jeg akutte indlagte rygpatienter på medicinsk afdeling og havde ambulante discusopererede patienter til genoptræning.  

Fysioterapeut på Reumatologisk afd. på Aalborg Sygehus N. (vikariat) (Aug 2004 – Okt 2004). 
Her diagnosticerede og behandlede jeg kroniske og akutte rygpatienter, gigtpatienter og andre smertepatienter. Af behandlings redskaber bruges bl.a. McKenzie konceptet, stabilitets-, balance-, koordinations-, selvspændings- og afspændingstræning. Derudover havde jeg dagligt bassinhold.  

Fysioterapeut i Neurologisk afd. på Aalborg Sygehus N. (vikariat) (Maj 2004 – Aug. 2004). 
Herfra er jeg bekendt med behandlingen af både apoplexi patienter, lungefysioterapi, sclerose- og parkinson patienter såvel som mange andre neurologiske patienter. Ligeledes var der her stort fokus på lejrings- og forflytningsteknikker samt et bredt tværfagligt samarbejde.  

Fysioterapeut i Nytorv Fysioterapi, Hobro (Vikar) (Apr. 2004 –Juni 2004). 
Mit arbejde her bestod primært i udebehandlinger men også behandlinger på klinikken af forskellige patienter.  

Fysioterapeut på Behandlingscentret Østerskoven, Hobro. (Vikar) (Feb 2004 – April 2004)  
Behandlede her unge mennesker med en medfødt eller erhvervet hjerneskade udfra ABC-konceptet.