Helt op til 78% af den danske befolkning har spændingshovedpine nu og da. 

Der findes tre former for spændingshovedpine:

1. Sporadisk episodisk spændingshovedpine
Dette er episoder af spændingshovedpine, der opstår sporadisk og sjældent, med mindst 10 episoder, der forekommer mindre end én dag om måneden i gennemsnit (mindre end 12 dage om året). Disse episoder varer typisk fra 30 minutter til 7 dage og opfylder bestemte kriterier:

Hovedpinen har mindst to af følgende karakteristika:

• Sidder i begge sider af hovedet.
• Pressende/strammende (ikke pulserende) fornemmelse.
• Mild eller moderat intensitet.
• Hovedpinen forværres ikke ved rutinemæssig fysisk aktivitet som f.eks. at gå op ad trapper.
• Der er ingen kvalme eller opkastning (anoreksi kan forekomme)
• Højst en af følgende: lys- eller lydfølsom.
• Hovedpinen skyldes ikke en anden sygdom.

2. Hyppig episodisk spændingstypehovedpine
Dette er hyppigere episoder af spændingshovedpine, der opstår flere gange om måneden, men ikke dagligt.

3. Kronisk spændingstypehovedpine
Denne form for spændingshovedpine er karakteriseret ved hovedpine, der opstår mindst 15 dage om måneden i mindst tre måneder. Hovedpinen kan være udløst af spænding i musklerne i nakke, skuldre og udenpå kraniet. Smerten starter som regel i nakken og breder sig frem til panden, hvor den ofte er mest intens. Der kan også være udstråling til skulder og arm. Hovedpinen er typisk placeret som et bånd omkring hovedet. Det kan starte med smerter i nakke eller tindinger, som derefter breder sig ligeligt ud på begge sider af hovedet i løbet af dagen.

Hele 15% af den danske befolkning lider af migræne, og op mod 2-3% af befolkningen har kronisk migræne. 

Du har kronisk migræne, hvis du har mindst 15 hovedpineanfald om måneden, hvoraf 8 er migræneanfald. 

Nogle mennesker må holde sig i sengen. De oplever kvalme og opkast, dunkende hovedpine og følsomhed overfor lyd og lys, men sådan behøver det ikke at være. Jeg møder ofte patienter, som ikke selv tror de har migræne, fordi de fx. ikke er lysfølsomme.  
Migræne kan udløses af mange ting, som f. eks. bestemte drikkevarer eller madvarer. Men migræne kan også udløses af stress, spændinger, søvnmangel eller for mange timer ved en skærm. Migræne er en almindelig lidelse, hvor man typisk har perioder med kraftig hovedpine, men ingen symptomer imellem anfaldene.

Diagnosen stilles ved følgende karakteristika:

• Har oplevet mere end fem anfald af migræne, der varer mellem 4 og 72 timer.
• Moderat til kraftig pulserende hovedpine.
• Kvalme eller opkast.
• Følsomhed over for lys og lyd.
• Kan ikke forklares af andre hovedpinediagnoser
• Kan være med eller uden aura symptomer.

Kvinder er mere tilbøjelige til at få migræne, og mange oplever det i forbindelse med menstruation. Under et migræneanfald kan man opleve pulserende blodårer i panden og tindingerne. Migræne kan bl.a behandles med medicin, manuel behandling og akupunktur, samt ved at justere kost og motion.

I svære tilfælde kan man blive henvist til et hovedpineambulatorie og få forebyggende medicin, GON-blokade, Botox eller andre nye former for anfaldsmedicin. 

Patienter med cervikogen hovedpine har ofte kraftige stikkende eller jagende smerter. Smerterne stråler fra baghovedet og frem mod panden eller øjet. 

Jeg behandler cervikogen hovedpine med en blid teknik. Behandlingen gør leddene i de 3 øverste nakkehvirvler mere bevægelige. Det hindrer stivhed og spændinger, der forstærker hovedpinen. 

Du får også rådgivning om øvelser, der styrker kroppen og lindrer smerterne. 

Post-traumatisk hovedpine (PTH) refererer til hovedpine, der opstår efter skade på hoved eller nakke. Typisk opstår det i forbindelse med en hjernerystelse, men det kan også være andre former for skader, såsom et piskesmæld, der er årsag til hovedpinen. Selvom hovedpinen ofte er midlertidig og forsvinder af sig selv, vil op til en fjerdedel stadig opleve hovedpine efter tre måneder. Smerten kan ligne både spændingshovedpine og migræne og kan ledsages af lysfølsomhed og kvalme. Ofte opleves også hukommelsesproblemer og nedsat koncentrationsevne.

De fysiske årsager kan inkludere små skader i hovedet eller gentagne skader samt skader på nakken’s ledbånd og muskler, der ligner en forstuvning. De psykologiske årsager kan være chok eller stress, som kan ændre livsstil og søvnmønster.

Behandlingen

• Systematisk information og rådgivning i forhold aktivitet og energiforforvaltning
• Tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats
• Psykologisk behandling
• Samsynstræning
• Manuel behandling af nakke og ryg
• Specialiseret og differentieret nakketræning, gerne med biofeedback.
• Vestibulær træning
• Gradueret fysisk træning
• Smertestillende medicinsk behandling

Hovedpinen kan medføre mange sygedage. Det giver risiko for arbejdsløshed og social isolation. Mange PTH-patienter kæmper med nedsat livskvalitet, og nogle udvikler sågar depression. Heldigvis kan posttraumatisk hovedpine lindres – og helt fjernes. 

Få behandling hos en fysioterapeut med speciale i piskesmæld og hjernerystelse, samt erfaring med synstræning og vestibulærtræning, for at sikre at behandlingen kommer hele vejen rundt om din skade.

MOH opstår kun, hvis du har en anden type hovedpine, som du tager medicin for. Det kan fx være migræne, posttraumatisk hovedpine eller spændingshovedpine. Op til 25 % af patienter med kronisk spændingshovedpine har MOH. 

Håndkøbsmedicin kan udløse hovedpinen, når du tager medicin for ofte i længere tid. Der skal ikke så meget til. Du kan få MOH, hvis du tager Panodil eller Ipren i 15 dage om måneden i tre måneder. Hvis du tager Treo eller triptaner (migræneanfaldsmedicin) i mere end 9 dage om måneden, er der også risiko for MOH. 

Hvis du blander Panodil/Ipren med Treo eller Triptaner, så har du kun 9 dage på en md, før du er i risiko for at udvikle MOH. 

Heldigvis kan MOH helbredes. Kuren er at stoppe med medicinen og evt. få hjælp med en anden type behandling. Desuden bør den bagvedliggende hovedpine selvfølgelig behandles.